Aspea Life Nature Life Project
Dansk     English
  Moser ved for jerup Store Vildmose
  Ved Elling å Himmerlandske heder
  Ved Liver å Vår Skov / Sønderup Å
  Biologi Nyheder
  Naturpleje Resultater

 

Moserne vest for Jerup

 
”Moserne vest for Jerup” er et stort samlet område, med mose, hede, enge, skov og landbrugsland, der ligger i Frederikshavn kommune. Området er udpeget til habitatområde. Habitatområdets samlede areal er 4024 ha. 
 
Se kort over habitatområdet
 
 

Landskabet og dets historie


Området vest for Jerup er et karakteristisk "rimme-dobbe-landskab" med parallelle rækker af nord/sydgående strandvolde og klitrygge, kaldet "rimmer", adskilt af fugtige lavninger kaldet "dobber".
 
Udviklingen af rimme-dobbe landskabet startede i stenalderen. Dengang var store dele af Vendsyssel dækket af havet. Rimmerne er dannet efterhånden som landet langsomt hævede sig, og havet aflejrede store mængder grus og sand langs kysten, i den ene strandvold efter den anden. Oprindeligt var dobberne smalle strandsøer eller små bække mellem rimmerne.
 
De sidste århundredes opdyrkning af jorden har mange steder sløret sporene af rimme-dobbe-landskabet. Rimmerne er langsomt pløjet ned, og dobberne tilsvarende fyldt op, så konturene i dag mange steder er udviskede. De rimmer vi ser i dag, er ofte præget af hedevegetation eller selvsåede træer og buske, mens der i dobberne findes gamle tørvegrave og engarealer.

Hedepletvinge har haft det rigtigt godt i det oprindelige rimme-dobbe landskab. Her er der stor variation mellem våde og tørre områder, og det er yndet af værtsplanten Djævelsbid. Med årene har landskabet har ændret sig: landbrugsdriften er ophørt på mange af tidligere enge, og det er ikke længere nødvendigt og praktisk at bruge næringsfattige områder som heder og moser til afgræsning. Det betyder at tilgroningen er taget til. Derfor er Hedepletvingens levesteder svundet ind – men heldigvis findes den stadig i moserne ved Jerup.
 
Hedepletvinge lever i små bestande på forskellige lokaliteter i habitatområdet. Da Hedepletvinge har en ret dårlig evne til at sprede sig, er der formentlig tale om bestande der er isolerede fra hinanden.

Hedepletvinge i moserne vest for Jerup

 

Råbjerg mose


Råbjerg mose er et stort naturareal, heraf er 98 ha i den nordligste del af mosen fredet (1951) for at bevare det uspolerede rimme-dobbe landskab (se luftfoto). Store dele af mosen ligger ubenyttet hen, og er idag under tilgroning. Hedepletvinge lever langs Blæsbjergvej, og på engarealer, der stadig er i drift i den nordlige del af mosen. 
 
 

Napstjert mose


Napstjert mose er et meget varieret område, med både skov, landbrugsjord, enge, heder, moser etc. Dele af området er i drift, og store dele er uden for drift. Hedepletvinge har en fast bestand i den nordlige del af mosen, hvor den lever på engarealer og langs vej. Der er dog også set Hedepletvinge sydligere i mosen. 
 
 

Napstjert enge


Napstjert enge er et meget artsrigt område, med flere sjældne og fredede planter. En del af Napstjert enge (ca.13 ha) blev fredet i 1982, fordi det indeholder verdens nordligste bestand af Maj-Gøgeurt. Området afgræsses af kreaturer og heste. 
Hedepletvinge lever i kanten af engene og i sommerhusområdet, hvor der er læ. 
 
 

Tolshave mose

Tolshave mose er fredet i 2004, bl.a. som følge af Hedepletvinges forekomst i mosen. Fredningen udgør 157 ha, der består af meget varieret landskab og natur: enge, heder, moser og skov. Dele af arealerne er under landbrugsmæssig drift, dele er ikke.
Hedepletvinge findes forskellige steder i mosen, men er særligt tilknyttet de fugtige engarealer, hvor Djævelsbid trives.
 
 

Rendborg


Hedepletvinge blev først opdaget ved Rendborg, der liger syd-vest i habitatområdet, i 2005.
Bestandens størrelse og levevilkår er endnu ikke veldokumenteret.

Naturpleje i forbindelse med Hedepletvinge projektet


De eksisterende og potentielle levesteder indenfor habitatområdet findes på enge, i moser og i hedelavninger. Det er næringsfattige lokaliteter, som det oftest ikke er muligt og/eller rentabelt for den almindelige lodsejer at vedligeholde. Derfor er den største trussel mod Hedepletvinge i moserne omkring Jerup tilgroning, dels med buske og træer, der langsomt bortskygger den tidligere flora, og dels med tueformede græsser, der totalt kan dække et areal og forhindre, at urter og djævelsbid spirer.
 
Det siger sig selv, at forholdene er acceptable for Hedepletvinge på de eksisterende levesteder, ellers ville den jo ikke være der. Her er truslerne derfor ændring af driften på arealet, fx i form af gødskning eller dræning.
 
Naturplejen i moserne omkring Jerup sigter på at skabe optimale forhold for Hedepletvinge på eksisterende og potentielle lokaliteter ved at indgå aftaler med lodsejere om rydning og afbrændning af tilgroede arealer, og opsætning af hegn på græsningsegnede arealer.
I Tolshave mose, er der udfærdiget en plejeplan i forbindelse med fredningen. I 2005 og 2006 er det blevet udført pleje i henhold til plejeplanen, særligt i form af rydninger i mosen.
I 2005 er der ryddet arealer og opsat hegn i Napstjert mose.
I 2006 er der indgået en række plejeaftaler med lodsejere i Napstjert og Råbjerg mose, som forventes udført i efteråret 2006 og i 2007.
Projektet er overtaget af Skov- og Naturstyrelsen ved amtets nedlæggelse, og styrelsen har i juni 2007 indgået en aftale med den ny Frederikshavn kommune om at indgå som partner og lave plejeaftaler samt udføre konkrete plejeopgaver.
Kontaktperson ved kommunen er
Hans Henrik Jørgensen, tlf. 98 45 50 00
Kommunen har afholdt informationsmøde for interesserede lodsejere i habitatområde nr. 3 nordvest for Frederikshavn - læs referatet