Aspea Life Nature Life Project
Dansk     English
  Moser ved for jerup Store Vildmose
  Ved Elling å Himmerlandske heder
  Ved Liver å Vår Skov / Sønderup Å
  Biologi Nyheder
  Naturpleje Resultater

 

Hedepletvinges biologi og levesteder


 

Indledning


Hedepletvinge er en kræsenpind. Det er en medvirkende årsag til at sommerfuglen i dag er så sjælden. Hedepletvingens larver lever kun på planten Djævelsbid. En god bestand af Djævelsbid er derfor helt afgørende for at Hedepletvingen kan overleve på et sted. Men Hedepletvinge stiller også andre krav til levestedet: Der skal være sol, læ og masser af andre blomster så den voksne sommerfugl kan finde føde.

 

Video

 

Se et videoklip med hedepletvinge på De Himmerlandske Heder juni 2006, bl.a. i færd med at lægge æg på djævelsbid (fotograf Torben Jensen).

Lidt om Djævelsbid


Djævelsbid er en flerårig plante, der vokser på fugtig, åben og næringsfattig jord. Den blomstrer i august- september, og har smukke blå blomster. Djævelsbid bliver 25-60 cm. høj, afhængigt af voksestedet. Planten består af en bladroset ved jorden, og blomsterstilke der ofte er grenede.
Planten har fået navnet Djævelsbid, fordi jordstængelen ser afbidt ud i spidsen. Sagnet siger, at djævelen bed spidsen af, fordi han ikke ville have at menneskene skulle bruge dens helbredende egenskaber. I middelalderen blev planten benyttet imod forskellige sygdomme.

Udseende

Hedepletvinge er 35 – 40 mm fra vingespids til vingespids. Hunnerne er de største. Den kendetegnes ved deres meget kontrastrige farver i sort, gul og orange, farverne er tydeligt adskilte. Herved adskiller den sig fra sin meget almindelige slægtning Okkergul pletvinge.

Nyklækket hedepletvinge

Nyklækket Hedepletvinge

 

 

Okkergul pletvinge

Okkergul pletvinge (hun)

 

Hedepletvinge har 4 forskellige livsstadier: æg, larve, puppe og voksen sommerfugl (imago). En sådan livscyklus kaldes for fuldstændig forvandling. Fuldstændig forvandling betyder, at larven forpupper sig, og bliver til en sommerfugl, der slet ikke ligner den oprindelige larve.

Hedepletvinge æg

Æg på blade af Djævelsbid

 

Små larver i fællesspind

Små larver i fællesspind

 

Store larver soler sig sammen

Store larver soler sig sammen

 

Voksne sommerfugle soler sig

Voksne sommerfugle soler sig


Den voksne sommerfugl vokser ikke. Den har den samme størrelse fra den klækker til den dør, en lille sommerfugl bliver altså ikke til en stor sommerfugl, som man måske skulle tro. Det er kun larven der vokser, og det gør den ved at skifte hud, når den har spist for meget til at kunne være i den oprindelige. Alle dagsommerfugle har fuldstændig forvandling, men også andre insekter som f.eks. biller og fluer gennemgår fuldstændig forvandling.

Levevis

 

Flyvetid og parring

 

Hedepletvinge har en kort flyvetid. Den flyver i ca. 3 uger i slutningen af maj og starten af juni, afhængigt af temperaturen om foråret på levestedet. Hannerne klækker først - parat til at kigge efter hunner. Hannen flagrer rundt nede ved vegetationen, så han har bedst mulig chance for først at opdage nyklækkede hunner.

 

En nyklækket hun er tyk og fuld af modne æg, 200-400 æg har hun i sin krop. Efter klækningen kravler hun op i vegetationen for at sole sig. Her bliver hun hurtigt opdaget af en han. Efter parringen sætter hannen en ”skumprop” på hunnens bagkrop, som lukker den for andre hanners sæd. Hunnen er nu så tung at hun næsten ikke kan flyve. Hun kravler rundt i vegetationen indtil hun finder en Djævelsbid-plante, her sætter hun æggene på undersiden af et blad. Efter æglægningen kan hunnen flyve, og fouragere sammen med hannerne.

 

Hedepletvinge søger nektar

 

Hedepletvinge søger nektar på flere forskellige blomster som voksen sommerfugl, f.eks. Potentil, Kærtidsel og Guldblomme, mens larven som sagt kun lever af Djævelsbid. Hedepletvinge flyver ikke ret langt, man regner med max. 500 meter. Derfor er arten meget afhængig af egnede levesteder med kort afstand imellem.

Larverne


Efter 2-3 uger på undersiden af Djævelsbid's blade klækker æggene, og larverne kommer ud. De spinder med det samme et fællesspind, og begynder at æde af den Djævelsbid, de er klækket på. Når planten er ædt op, kravler larverne i samlet trop til den nærmeste Djævelsbid, hvor de laver et nyt fællesspind, og fortsætter med at æde.

 Larver i fællesspind

 

I takt med at larverne vokser, skifter de hud, i alt skifter de hud 4 gange. Sidst i august spinder larverne et ”vinterhylster” af silke, lavt i vegetationen. Her overvintrer de sammen, uden at spise.
I marts - april kommer larverne frem og går i gang med at overspinde og æde Djævelsbid igen.

 


I maj er larverne store nok til at forpuppe sig, og spinder sig fast i vegetationen enkeltvis med hovedet nedaf. Og nu sker den fuldstændige forvandling. Larveskindet revner, og puppen kommer frem. Inde i puppen opbygges den voksne Hedepletvinge, som kommer frem efter 2 – 3 uger. Og så er den nye generation klar til at starte forfra.


Af de 200-400 æg en Hedepletvinge lægger, vil kun 2-3 overleve hele processen og udvikle sig til en voksen sommerfugl. 
 

Levesteder


Hedepletvinge lever i meget varierede natur: På heder, enge og overdrev. Fælles for levestederne er, at de nødvendige betingelser for Hedepletvingens livscyklus kan gennemføres er til stede. Betingelserne er:
 
- Djævelsbid til æg og larver
- Den rigtige højde på vegetationen
- Blomster til den voksne sommerfugl
- Sol og læ
 
Ofte lever Hedepletvinge i grænseområder mellem tørre og fugtige områder. F.eks. lavninger i enge, klitter og heder, og i kanten mellem tørvemoser og heder. Det hænger sammen med at Djævelsbid vokser bedst på fugtig, åben og næringsfattig bund. Djævelsbid er en almindelig plante. Alligevel er Hedepletvinge sjælden. Den har nemlig også andre krav til levestedet der skal være opfyldt, for den kan overleve:


Tæt bestand af Djævelsbid 
1. Djævelsbid skal helst stå tæt og være tydelige, så Hedepletvinge nemt kan finde en plante at lægge æg på, og larverne ikke skal vandre for langt.


Lundby hede
2. Vegetationen skal være mellem 10-20 cm. Æggene bliver nemlig lagt i den højde.
Højere vegetation betyder at Djævelsbid er sværere at finde for sommerfugl og larver, og at planten med tiden vil blive udkonkurreret på grund af skygge og manglende mulighed for at spire. Meget lav vegetation ser man typisk på steder hvor der græsses meget tæt, eller hvor der er tæt trafik. Græsning helt til jorden udgør en stor fare for Hedepletvinge, da æggene bliver ædt hvis der græsses for hårdt. Den sidste bestand af Hedepletvinge i Sønderjylland forsvandt pga. overgræsning med får. 
 


Plettet Gøgeurt

3. Mange forskellige blomster tæt på levestedet er nødvendige så den voksne sommerfugl kan finde føde.


Strandby


4. Sol og læ er nødvendigt for at larver og sommerfugle kan udvikle sig og overleve. Levestedet skal altså på én gang være lysåbent, og kunne tilbyde læ ved jorden i form af træer og buske, eller lavninger i terrænet.

Bestande

En bestand af Hedepletvinge svinger naturligt meget fra år til år. Derfor er få Hedepletvinge et enkelt år ikke nødvendigvis udtryk for, at bestanden er i tilbagegang. Hvis de rigtige levevilkår er til stede, er der meget gode chancer for, at bestanden overlever på sigt.