Følg os på Facebook
Aktiviteter

FREDSKOVE, URØRTE SKOV, LYSÅBNE GRÆSNINGSSKOVE, NATURSKOVE ELLER MOTORSAVS-MASSAKRE

Turledere: Skovrider Bendt Egede Andersen og Naturvejleder Søren Risborg

OBS: Tur i kuperet terræn, gode vandresko/støvler anbefales

 

 

Hvad er op og ned i debatten og hvilke natursyn ligger bag? På en tur rundt i Nørreskoven hører deltagerne om de forskellige natursyn, der udgør baggrunden for den skovdrift, vi vil se eksempler på. Natursynet skifter gennem tiderne og dermed også måden at drive skoven på og målet med driften. Regeringen har netop besluttet at fordoble de arealer i statsskovene, hvor driften skal have biodiversitet som hovedformål, til 25.000 ha på landsplan. Turen vil gerne give en forståelse af de begreber og natursyn, der ligger bag danskernes forhold til skovene, og som der i disse år jævnligt kan læses om i dagspressen – f. eks urørt skov, lysåben græsningsskov og naturskov.

 
Sted : P-pladsen til Lille Blåkilde på Rebild Kirkevej
Startdato : 21-05-2017 kl. 14:00:00
Slutdato : 21-05-2017 kl. 17:00:00
Rold Skov Natur- og Kulturcenter | Østergade 21 | 9510 Arden | Tlf: 23 33 50 88 | projektleder@roldskov.info                      
Degn Grafisk reklamebureau