Skoven
Vandet
Kalken
Kulturhistorien
Fotofestival
Rold Skov Natur- og Kulturcenter Kulsvierlaug
 

Rold Skov Kulsvierlaug er klar til sommerens kulsvidning

 

Lørdag den 27. juni 2009 tændes der igen op under kulmile og kulgrube på den gamle kulsvierplads i Rebild Bakker. Milen og gruben åbnes den 4. juli, hvor der er salg af trækul.

 

Program for Kulsvierugen 2009:

 

Lørdag den 27. juni:

Kl. 09.00: Lauget mødes på Kulsvierpladsen for at stable milen, dække den med græstørv og tænde den inden middag.

Kl. 14.00: Kulgruben graves og tændes 

Om aftenen er der mulighed for at grille medbragt mad, og man kan være med til holde vagt natten igennem for at se til, at milen og gruben brænder korrekt (man kan også sove lidt). 

 

Lørdag den 4. juli: 

Milen og gruben tømmes fra kl. 14.00. Man kan hjælpe med at sortere trækul, som også kan købes til grillen derhjemme.

  

 

Om Kulsvierlauget

Kulsvidningen i det fri blev genoptaget i 2007 efter en pause på 10 år. Men Rold Skov har en mange hundrede år gammel tradition for kulsvidning. Det vidner myriader af huller i skovbunden om. Her brændte man trækul i gamle dage. Træet var for tungt at transportere, så det blev savet, kløvet og brændt til trækul dèr, hvor det var fældet. Trækullene var derimod lette at transportere til kunder i omegnen og ikke mindst i Aalborg.

Endnu i dag huser Rold Skov en professionel kulsvier, Frode Jensen fra Skørpinglund. Derhjemme brænder han i en stor ovn, men kulsvierpladsen var det sidste sted, hvor traditionen med at brænde trækul i det fri blev holdt i hævd. Det var for øvrigt Frodes far, Ejner Jensen.

Kulsvierlauget samarbejder med Frode, og han var således også med, da lauget savede og kløvede brænde til sommerens kulsvidning. Herunder kan du se et udpluk af fotos fra dagen.

Men først et stemningsbillede fra kulsvidningen i 2007. Billedet er taget i den lyse sommernat af naturvejleder Søren Risborg. Det er også ham du kan kontakte, hvis du vil være med i Kulsvierlauget. Det er åbent for alle.

Kontakt Søren Risborg

 

 

Skovfoged Leif Lyngsø forklarer slagets gang
 
Udskriv denne side Udskriv denne side
 Login