| |
Blomstrer fra juli helt hen til oktober Op til 40 cm høj Blomster hvide samlet i skærme Blade aflange fjersnitdelte |
|
| |
Rølliken er en gammel lægeplante, vis anvendelse kan føres helt tilbage til oldtiden. Planten blev anvendt mod diarre og som blodstandsende middel. Rølliken var fast følgesvend når soldater drog i krig – deraf kommer den gamle betegnelse ”soldaterurt”. I Frankrig havde tømmersvende altid tidligere røllike med i værktøjskassen, hvis man skulle være uheldig at skære sig på saven. I dag bruges rølliken primært til kryddersnaps. Du kan samle blomsterklaserne fra juli og helt ind i september. Fyld dem på et glas og overhæld dem med brændevin. Lad dem trække 4-5 dage. Filtrer og lad essensen trække mindst et par måneder. Ønsker du en meget bitter kryddersnaps, kan du tage bladene med. |
|