KIRKETUR - BUDERUP ØDEKIRKE OG GRAVLEV KIRKE
17-08-2019

Dato: Lørdag den 17. august kl. 13.30 -15.30

Mødested: Buderup Ødekirke, Buderupholmvej, ml. Skørping og Støvring.

Turleder: Museum Rebild

 

Besøget i Buderup Ødekirke er også et strejf af Middelalder i Rold Skov. Kirken var indtil 1907 sognekirke for Buderup sogn (nu Støvring) med tilknytning til godset Buderupholm. Arnt Johansen viser rundt og fortæller, bl.a. med plancher, der viser kirken, som den var indrettet, inden den blev nedlagt. I kirken findes rester af kalkmalerier og på kirkegården markante gravsten fra adelsslægter til Buderupholm. Efter Buderup køres til Gravlev kirke, der også er fra romansk tid. Udsmykning og inventar også med tilknytning til godset Buderupholm. På kirkegården er billedhuggeren Anders Bundgård begravet.