DET SKAL HANDLE OM HEKSE
01-09-2019

Søndag den 1. september kl. 9.30-13.30 

Mødested: Rebildcenteret 

Turleder: Marthin Nygaard, Rold Skovs Venner 

Pris: 50 kr.

 

Rute: Turen langs åen – Regan Vest – tur ad stierne over kalkminen – egeskoven - mødes med heksen Danny Druehyld i Rebildcenteret – p-pladsen. Vi skal gå ad den nye vej, som Rebildcentret har anlagt langs med Lindenborg Å, hvorefter vi kommer forbi indgangen til atombunkeren Regan Vest, der skal åbnes for offentligheden. Herfra går turen ad smukke stier på højderyggen over Thingbæk Kalkminer. Stier, der er ukendte for de fleste. Så kommer vi til egeskoven, der er et ”must”. Det er nemlig det eneste sted i Rold Skov, hvor den oprindelige eg er bevaret i stort antal. Til slut skal vi møde en rigtig heks – selveste Danny Druehyld - der har sit værksted i Rebildcentret.