Fugle ved kilde, sø og å 

I Rold Skov-området har vi tre større søer, hvoraf de to udmærker sig som vigtige fuglelokaliteter.

Områdets største sø, Madum Sø, er af BirdLife International udpeget som IBA-lokalitet. IBA står for ”Important Bird Area”. Udpegningsgrundlaget er søens store betydning som rasteplads for hvinand og troldand. Blandt søens ynglefugle finder vi toppet lappedykker, knopsvane, gråand og blishøne. Hertil kommer et rigt småfugleliv i søens nærmeste omgivelser.

Den anden vigtige fuglesø er Gravlev Sø. I rørskoven omkring søen yngler tre lappedykkerarter, flere forskellige ænder og i toppen af hierarkiet rørhøgen, der yngler regelmæssigt ved søen. Omkring søen optræder fugle som vibe, gøg, rørspurv, rørsanger og bynkefugl for blot at nævne nogle få.

Rold Skovs tredje store sø, St. Økssø, kan næppe betegnes som en fuglesø. Her yngler af og til et enkelt par toppet lappedykker, men ellers er det mest som rasteplads for små flokke af gråand, troldand og hvinand, at søen gør sig ornitologisk bemærket.

De mindre skovsøer og vandhuller i Rold Skov er alle af stor betydning for fuglene, der flere gange dagligt opsøger disse små oaser for at drikke.

Skovens kilder og vandløb har også deres specielle fugleliv. Om vinteren kan du få fine fugleoplevelser for eksempel langs Lindenborg Å. Her raster fugle som lille lappedykker og grønbenet rørhøne, og vandstær kan ses dykke efter vandinsekter.

Læs mere herunder om nogle karakteristiske fugle, der er knyttet til vand.

 

Bjergvipstjert

Bjergvipstjerten er en forholdsvis ny ynglefugl i Danmark; den blev første gang registreret i 1923. Nu er der omkring 500 par i landet.
Bjergvipstjerten overvintrer ofte i Gravlevdalen, hvor kilderne står grønne og frostfri vinteren igennem. Her finder den insekter og larver ude i kildemosset, så den kan klare sig, selvom den ikke kan dykke på samme måde som den anden ”kildefugl” - vandstæren.

Fiskeørn

Fiskeørnen er slet ikke nogen rigtig ørn, men udgør sin helt egen familie. Fiskeørnen er udbredt over store dele af verden. Det er en stor fugl med et vingefang på helt op til 1,70 meter. Den kendes på kontrasten mellem den meget mørkt brune overside og den meget lyse underside. Ser du den tæt på, kan du se en bred sort øjenstribe gennem det hvide hoved.

I Nordjylland ses de fleste trækkende fiskeørne i april og maj. Om efteråret vælger de fleste af fuglene en mere østlig trækrute, når turen går sydpå til vinterkvartererne i det vestlige Afrika syd for Sahara. Om efteråret ses enkelte fugle – typisk i august og september.

 

Hejre

Den næsten én meter høje fiskehejre er et charmerende indslag ved skovens søer og vandløb, når den står helt stille på lavt vand og lurer på sit bytte. Når byttet er spottet, skyder hejren lynhurtigt sin lange hals frem og hugger til.

Fiskehejrens navn er meget sigende. Størstedelen af dens føde udgøres af småfisk – den kan dog tage fisk på helt op imod 30 cm. Menuen udvides af og til med mus, mosegrise og fugleunger.

Fiskehejren yngler i kolonier, der anbringes højt oppe i træer. Kolonien anlægges som regel tæt på egnede fourageringsområder, selvom fiskehejren ofte flyver langt for at finde føde.

Når vinteren sætter ind, trækker de fleste af vore hejrer længere ned i Europa. Enkelte hejrer bliver og tager kampen op mod den danske vinter, hvilket kan gå grueligt galt, hvis vi får en lang isvinter, der lægger låg på hejrernes spisekammer.

 

Isfugl

Isfuglen er vandløbenes blå juvel. Den yngler i et dybt hul som den graver ud i åbrinken. Isfuglen er stærkt specialiseret og lever stort set kun af småfisk suppleret med lidt vandinsekter. Fiskene fanges i et styrtdyk fra en gren, der rager ud over vandet.

Isfuglen er ret hårdfør, og ses derfor året rundt i Rold Skov, hvis rindende kildebække aldrig fryser til.

Nu vi er ved det med is, så kommer det danske navn isfugl fra tysk eisen, der betyder jern og henviser til fuglens rustrøde bryst. På tysk hedder den Eisvogel, mens andre lande har givet den navn efter farvepragt og fiskeevner: Kingfisher og Kungsfiskare på hhv. engelsk og svensk.

 

Rørsanger

Rørsangeren er en lille brunlig fugl, der næsten har samme farve som visne tagrør.

Ved Gravlev Sø dukker rørsangeren typisk op i starten af maj. Den har sit territorium helt ude i den våde del af rørskoven.

Man kan ikke beskylde rørsangeren for at synge smukt, men den monotone skurrende sang hører nu engang foråret til.

 

Vandstær

Vandstæren lever godt op til sit navn. Ganske vist er den ikke nogen stær, men navnet er nu alligevel fint, da den er på størrelse med en stær og i den grad er tilknyttet vand.

Nu er vand jo ikke bare vand – og når det kommer til de våde varer er vandstæren yderst kvalitetsbevidst. Det er langs rindende og rent vand vi finder den. Her kan den nemlig finde de vandinsekter den lever af. I dette miljø har vandstæren brug for sine helt særlige talenter. Som den eneste af vore spurvefugle er vandstæren i stand til både at svømme og dykke.

Den specielle levevis har udstyret vandstæren med en række egenskaber, der gør den lille fugl i stand til at kaste sig ud i det kolde vand flere hundrede gange i løbet af en kort vinterdag. I forhold til andre spurvefugle på samme størrelse er vandstæren klædt rigtig lunt på med omkring dobbelt så mange dun og dækfjer. Næseborene kan lukkes når fuglen dykker. Og så har den ”dykkerbriller” – en gennemsigtig blinkhinde, der ofte ses som et hvidt glimt i øjet, når den står og vipper på sin udkigspost. 

Se den charmerende fugl om vinteren. To af dens favoritsteder er, hvor Kousbækken løber under Rebildvej og ved Skillingbro naturskole.