Stor flagspætte

Et gammelt dødt træ, som får lov at stå, virker som en magnet på flagspætten. I det døde ved lever en mængde billelarver og andre lækkerbidskner. Når først flagspætten har hakket løs i træruinen, er vejen banet for svampeangreb og flere insekter lokkes til, hvilket betyder mere føde, ikke bare til flagspætten, men også til skovens andre småfugle.
Den store flagspætte finder det meste af sin føde oppe i træerne. Om sommeren er det insekter og deres larver, der står øverst på flagspættens menukort. Om vinteren er det især nåletræernes frø den går efter. Mange steder i skoven kan du finde “spætteværksteder”. Her har spætterne kilet kogler fast i grenkløfter eller stubbe, for at kunne hakke frøene ud.
Stor flagspætte er den almindeligste af Rold Skovs fire spættearter.