Rødrygget tornskade

Den rødryggede tornskade overvintrer i de Østafrikanske savanneområder. Herfra kommer den til Rold Skovs lysninger i maj måned. Den lever hovedsageligt af insekter og i lighed med rovfugle og ugler forsørger hannen sin mage, fra æggene er lagt til de er klækket.

Er der rigeligt med føde, hamstrer tornskadenhannen en større mængde insekter, der spiddes på torne af slåen eller hvidtjørn indenfor territoriet, der forsvares med en voldsom aggressivitet overfor indtrængende rivaler.