Kilder, søer og vandløb

Vand er kilden til liv, og det gælder også i Rold Skov, hvor kilder, moser, søer, vandhuller og vandløb tiltrækker fugle, insekter og pattedyr og desuden er levesteder for en smukt planteliv.

Lille Blåkilde

I Gravlev Ådal sydøst for Buderupholm ligger Lille Blåkilde, som navnet til trods er den mest vandgivende kilde i området. Her vælder 150 liter vand i sekundet ud gennem sprækker i kalkskråningen. Vandet ender i Lindenborg Å, der løber forbi ganske nær.
Lille Blåkilde er, som mange af skovens øvrige kilder, hjemsted for flere sjældne plantearter.
Sidst i maj, når engnellikeroden blomstrer, synger nattergal og kærsanger af fuld hals fra det omkringliggende pilekrat, og ude over Gravlevdalens fugtige enge ned mod Gravlev Sø kan du på stille aftner høre dobbeltbekkasinens brummende parringsflugt.

På kolde vinterdage damper kildens vand, for det holder hele året rundt en temperatur omkring 8 grader. Vandet i Lille Blåkilde er for øvrigt det ældste kildevand i Rold Skov. Det tager omkring 50 år, fra regnen falder, til vandet dukker fra op fra kalkundergrunden i Lille Blåkilde. Typisk er kildevandet 25-30 år gammelt.

Ravnkilde

Den smukkeste kilde i Rold Skov er Ravnkilde, en sumpkilde beliggende nordvest for Rebild Bakker. Kilden forsyner Lindenborg Å med 60 liter rent kildevand i sekundet.
På grund af kildens konstante temperatur på ca. 7,5 ° c udfolder der sig her et fantastisk liv året rundt. Sommerfuglemyg, vårflue-larver og ferskvandstang-lopper trives i det iltrige vand, og gør Ravnkilde til en af bjergvipstjærtens foretrukne jagtmarker.
Kildens plantesamfund er enestående. Selve kildevældet er dækket af forskellige typer kildemos. Langs de rislende løb gror sideskærm, tykbladet ærenpris og vandkarse, for at nævne nogle få af kildens karakteristiske planter.
Ravnkilde er den eneste kilde man må gå i. Det vil sige, men kan passere kildens afløb over grusvejen ved at benytte en række trædesten. Selve kilde må selvfølgelig ikke betrædes.

Store Blåkilde

Store Blåkilde er en af Rold Skovs mest besøgte seværdigheder. En kort spadseretur fører til en af Danmarks største bassinkilder og også en af de mest vandrige. Selve bassinet i kilden er 12 meter bredt og 4 meter dybt. Vandet vælder frem fra kalkholdige sprækker i undergrunden, hvor grundvandet samles og presses frem under tryk.

Store Blåkilde var tidligere anset for at være Rold Skov områdets mest vandrige, men det er faktisk Lille Blåkilde og Blåhøl, der skiftes til at være de mest vandgivende med omkring 150 l pr. sekund. Selve Store Blåkilde giver omkring 80 l vand i sekundet, men der er desuden mange små kilder i kæret.

Vandet i kilden er krystalklart og helt blåt. Bunden består flere steder af ren kalk, og sand- og kalkpartikler viser tydeligt, hvor vandet vælder frem. Kalken er hemmeligheden bag det blå vand, som året rundt er 7-8˚ varmt, bestemt af omgivelsernes årlige gennemsnits-temperatur.

Mange steder står skrevet, at Store Blåkilde er afløbet fra Madum Sø, men det er der intet bevis for. Der er dog næppe tvivl om, at søerne og kilderne i Rold Skov er dele af et stort, underjordisk vandsystem. Helt sikkert er, at Store Blåkilde føder Villestrup Å, og at hovedparten af det vand, der løber ud i voldgraven ved Willestrup Slot, kommer fra Store Blåkilde. 

Store Blåkilde har nok sit navn fra det usædvanlige safirblå vand. En anden teori går på, at navnet er afledt af Blotkilde (offerkilde). Lokalt går der historier om offergaver fra oldtiden, som er blevet fisket op af kildens dyb. Ingen af disse har dog endnu fundet vej til museernes montrer. Endnu i forrige århundrede var det skik, at herremændene fra herregården Willestrup kastede sølvmønter i kilden inden de red ud på jagt.

Kousbækken

Umiddelbart neden for Rebild Bakker pibler vandet frem fra jorden gennem hundredevis af små væld, og skaber et stort sumpet område i dalens bund. Vandet fra dette store sumpkildeområde danner Kousbækken eller Kovads Bæk, som den også hedder.
Her har havørrederne sine gydepladser. Bundforholdene er ideelle for fiskene. I november og december vandrer de op gennem Lindenborg Å for at give en ny generation en god start i Kousbækkens rene kildevand.
Når dagen gryr, kommer mange fugle og dyr fra skoven ned til Kousbækken for at få stillet tørsten. Her er der grønne planter året rundt, og rådyrene forsyner sig af bækkens frodige flora. Ganske kort efter solopgang søger de atter ind i den tætte bevoksning, hvor dagen tilbringes.
 
Besøger man Kousbækken på en varm sommerdag, kan man fornemme en frisk mynteduft, der stammer fra den kraftige bestand af vandmynte, som gror overalt i bækken.

Som de fleste andre af Rold Skovs kilder og vandløb er Kousbækken isfri i selv den hårdeste vinter. Og lokaliteten er et af de bedste steder at opleve vandstæren. Du kan se den dykke efter vandinsekter i det strømmende vand. En af dens livretter er vårfluelarver, som der er mange af i kildernes rene vand.
I vinterhalvåret opholder der sig adskillige vandstære i Gravlevdalen. De overnatter gerne flere sammen, men ved daggry bliver der atter hård konkurrence om føden, og de enkelte fugle besætter hver et territorie, som de forsvarer mod indtrængende artsfæller.

Madum Sø

Madum Sø er Himmerlands næststørste sø med et areal på 204 ha. Det dybeste sted befinder sig blot 7,5 meter under overfladen, så det er ikke nogen dyb sø. Søen er formentlig opstået som et dødishul. En stor klump is, efter sidste istid, er blevet efterladt under et lag morænegrus og sand. I takt med isklumpens afsmeltning er gruslaget sunket sammen og har dannet en lavning i området.
Vandet i Madum Sø er meget klart. Søvandet er surt og næringsfattigt, men til gengæld er her ingen humusstoffer, til at farve vandet brunt, som du kan se vest på i Store Økssø.
Søen er en såkaldt lobeliesø - opkaldt efter planten Tvepibet Lobelie, der stiller helt specielle krav til vandkvaliteten. Foruden Lobelie findes fine bestande af Strandbo og Brasenføde. Desværre er der de seneste år fremkommet tegn på at søen modtager næringsstoffer udefra. Både luftbåren tilførsel af kvælstof og den mere direkte påvirkning af sommerens hundredvis af badegæster er oplagte syndere. Et tydeligt tegn på denne forurening ses sidst på sommeren i form af algeopblomstring, ligesom bræmmerne med Tagrør er blevet større de seneste år.
Søen har et rigt liv af vandinsekter. Du kan finde Skøjteløber, Hvirvler, Rygsvømmer, Bugsvømmer, Vandkalv samt forskellige larver af Guldsmede, Slørvinger og Vårfluer.

Søen er en betydningsfuld fuglelokalitet og vigtig rasteplads for Hvinand, Troldand samt i mindre omfang Gråand. Forår og efterår gæstes søen af Fiskeørnen, der under sit træk tager en pause og fouragerer på søens bestand af gedde og aborre.
Som ynglelokalitet er søen ikke af stor betydning. Toppet Lappedykker, Knopsvane og Blishøne er regelmæssigt ynglende.
I dag omkranses den forhenværende hedesø af skov. Mod nordøst udgør skoven dog kun et smalt bælte. Nærmest søen er skoven varieret med fyr, el, bøg og naturligvis birk som de dominerende træer. I skoven træffes alle de almindeligste småfugle med tilknytning til skov samt Musvåge, Duehøg, Spurvehøg, Skovhornugle, Natugle, Sortspætte, Grønspætte og Ravn.

I vintermånederne kommer der spændende gæster nordfra. Sangsvanernes trompeteren ude fra den tilfrosne sø, en morgen med rimtåge, er en uforglemmelig naturoplevelse. Er der våger i isen, kan der ligge andefugle i tusindvis blandt andet Stor og Lille Skallesluger.
 
Madum Sø og de omgivende arealer ejes af hhv. Lindenborg Gods og Willestrup Gods. Det er fredede områder, men med offentlig adgang, og det er muligt at gå rundt om søen på en markeret rute. Alt offentligt fiskeri, al offentlig sejlads og dykning i søen er forbudt.
Ved søens østlige bred findes en stor P-plads. Herfra er der, foruden fint udblik over søen, mulighed for at følge en markeret rute til og rundt om Langmosen - en stor, gammel og meget velbevaret højmose i skoven mod øst. Også i vestenden er der p-plads og badeplads.
 

Mossø

Taler man om søerne i Rold Skov, henledes tanken naturligt nok på skovens store og berømte søer. Men skoven har en mængde mindre kendte søer, hver med sit særpræg.
Lige op og ned af vejen mod Store Økssø ligger Mossø, en blot 5 ha stor sø med surt og brunt vand. Mossø kan på sin egen charmerende måde minde om en nordskandinavisk skovmose.
I søens nordlige ende findes et fint moseområde, med højmoseplanter som spaghnummos, tranebær og soldug. En anden interessant plante, du kan finde omkring søen, er den sjældne hønsebær.
 
Mossøs fugleliv er sparsomt – et par rastende gråænder eller troldænder er hvad der normalt kan ses i søen. Den omkringliggende skov kan derimod byde på en lang række af skovens almindelige småfugle. Sidst i april er der fine chancer for at se den fine lille halemejse i området, når den afsøger træerne for lav og edderkoppespind. Det er byggematerialer til dens lille, kunstfærdige rede.

Store Økssø

Store Økssø er et af Rold Skovs mest populære udflugtsmål. Det har den været, siden man i 1870 etablerede et trinbræt på stedet, så folk kunne tage toget fra Aalborg eller Hobro og komme direkte ud til den smukt beliggende skovsø.
Den 33 ha store sø er, trods sit brune vand, ganske ren. Den colabrune farve skyldes et højt indhold af humussyrer. Da det er umuligt for lyset at trænge ned i de dybere vandlag, er Store Økssø fattig på både planteplankton og større vandplanter. Dog finder du i søens sydvestlige ende en stor, flot bestand af gule åkander.
Da der ikke er meget planteplankton i søen, er der ikke de store mængder af føde til smådyrene. Alligevel kan du finde forskellige arter af Vårflue-, Guldsmede- og Slørvingelarver. Et af de mest spændende af søens smådyr er den fascinerende Vandedderkop, der bygger sit net under vandet, og sidder på lur i en luftboble.  Store Økssø er ikke nogen fiskerig sø. Der er en mindre bestand af aborre, og der er registreret ål i søen – endda nogle ordentlige krabater på tykkelse med en arm.

Store Økssø byder sjældent på de helt store fugleoplevelser. Et enkelt par Toppede Lappedykkere samt et par snese Gråænder er det normale syn, der møder kikkerten under en panorering hen over søfladen. Forår, efterår og vinter gæstes søen af Hvinand og Troldand – om end i langt mere beskedne antal end Madum Sø kan fremvise.

Der er fine muligheder for friluftsaktiviteter ved Store Økssø. En vandretur søen rundt er på under 3 kilometer og kan gøres på ca. tre kvarter. Undervejs kan man opleve de moser, der er blevet genskabt.

I søens østlige ende blev der i 2006 etableret en badebro. Vinterbadere har endvidere mulighed for at komme i sauna. Har du gyldigt fisketegn er fiskeri tilladt i søen. Skulle du være heldig at få en aborre på krogen, kan du grille den på de opstillede grillriste ved søens østlige ende.

Hvass Sø

Umiddelbart nord for Stabelpladsen i den nordligste udkant af Arden ligger Hvass Sø, der har sit navn efter den skovrider Jens Hvass, som var statsskovens ubestridte leder fra 1940 til 1970. Det var ham, der i 1953 fik ideen til at opstemme Hummelbæk - den lille bæk, du kan se ved den nordlige ende af søen. Bækken løber fra Farsø Mose i Rold Østerskov og videre til Willestrup Å. Hummelbæk er i øvrigt et af Rold Skovs få naturlige vandløb.

Jens Hvass var en mand med mange idéer, og hele vejen rundt om søen plantede han en masse forskellige træer. Rundt om søen er der opsat skilte ved de enkelte træer, så du kan se både, hvad det er for træer, og hvor i verden de hører hjemme.
Hvass Sø byder på fine naturoplevelser ikke mindst om efteråret, hvor der virkelig er knald på farverne.
 
Om foråret kan du både se og høre mange af skovens fugle omkring søen. Det er selvfølgelig især småfuglenes sangkor, der præger skoven, men husk også lige at kaste et blik op i luften en gang i mellem. Måske kan du se et par musvåger kredse eller de store sorte ravne, der kan lave de mest utrolige stunts i luften – de kan endda flyve med ryggen nedad. Du vil tydeligt kunne høre deres rustne ”korp-korp”, der har givet den dens svenske navn: korp. Du kan også være heldig at høre den kragestore Sortspættes latteragtige kald.
 
Om sommeren er det især insektlivet, der er interessant ved Hvass Sø. De store guldsmede der patruljerer lavt over vandet er sjove at se på.

Gravlev Sø

Som den ligger i dag, er Gravlev Sø resultatet af et storstilet naturgenopretningsprojekt. Søen havde oprindeligt en udstrækning fra Lille Blåkilde i nord og helt ned til foden af Rebild Bakker ved Ravnkilde. Det konstant "varme" vand fra kilderne gav søen nogle isfri områder, og der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor rigt et fugleliv det har ført med sig.  Op gennem 1800-tallet blev søen langsomt, men sikkert afvandet, og omkring 1910 var det helt sket med søen. De lavtliggende engarealer ned mod Lindenborg Å var dog ofte oversvømmede i særligt fugtige år.
 
Nu ligger søen der igen, med sine lappedykkere, gråænder, blishøns og fiskehejrer. Alle disse arter, og flere til, har taget søen til sig, som om ingen ting var hændt. Alene den gråstrubede lappedykker kan opleves med over 10 ynglepar.
I træktiden kommer vadefugle af flere slags til Gravlev Sø for sammen med krikænder, taffelænder og troldænder at nyde godt af den næringsrige søs ta'selv bord. Hvis Gravlev Sø ellers er isfri om vinteren, kan der ligge mange ænder og blishøns, og så kommer der larmende gæster nordfra; det er de gulnæbbede sangsvaner. I den mere usædvanlige afdeling ses den lille skallesluger, som kommer hertil fra de tusind søers land, Finland.