Fossiler i Skillingbro Kalkgrav

I Skillingbro Kalkgrav er du velkommen til selv at prøve lykken som fossiljæger. Du kan finde fossilerne ved bare at grave eller skrabe lidt i overfladen på selve brudfladen eller i den store kalkbunke foran skrænten.

Bedst er det naturligvis, hvis du har en lille hammer og en ikke for voldsom mejsel samt en lup til at studere dine fund.

 

Bryozoer

Den kalk du ser i Skillingbro Kalkgrav kaldes bryozokalk. Bryozoer eller mosdyr er små kolonidannende dyr, der lever i havet, enten siddende på fast underlag som tang, sten eller muslinger eller som selvstændigt grenede korallignende vækster. Det er bryozoerne, der udgør hovedbestanddelen af kalken i Skillingbro Kalkgrav.

Den enkelte koloni kan bestå af mange hundrede sammenhængende individer. Bryozoerne lever af mikroskopiske planter og dyr, som de filtrerer fra havvandet. I Kridttidens have fandtes mere end 150 arter af bryozoer.

Brachiopoder

Brachiopoder eller armfødder er de mest almindelige fossiler at finde i kalkgraven. Brachiopoderne ligner overfladisk set muslinger med deres to skaller og den muslingelignende form, men deres anatomi er meget forskellig fra muslingernes. De lever på havbunden, hvor de sidder fasthæftet med en stilk. Du kan tydeligt se stilkåbningen i den ene ende af fossilet. Dyret lever af de mikroorganismer, som det kan filtrere fra havvandet ved hjælp af et sindrigt filtreringsapparat.

Der findes flere arter af brachiopoder i bryozokalken. Den almindeligst forekommende er Terebratula – der har en typisk lidt langstrakt form. Gruppen Terebratula opstod i Juratiden for mere end 150 mio. år siden og eksisterer stadig.

En anden knapt så hyppigt forekommende Brachiopod er Carneithyris. Den kendes fra Terebratula på en mindre stilkåbning og en ikke så langstrakt form.

Søliljer

Et meget almindeligt fossil i kalken er stilke fra søliljen Isselicrinus paucicirrhus. Disse søliljer levede for 100 – 15 mio. år siden. Søliljer hører til pighudene sammen med søstjernre og søpindsvin.

Søliljen sidder fasthæftet til underlaget ved hjælp af en stilk. Forenden af stilken findes et lille bæger med fem forgrenede arme, som dyret bruger til at filtrere mikroskopiske organismer fra havvandet. Når en sølilje dør falder arme, bæger og stilk fra hinanden og findes derfor sjældent i hel tilstand.

Søpindsvin

Echinocorys er det almindeligste af de fossile søpindsvin du kan finde i Skillingbro. Søpindsvinet levede nedgravet i de øverste lag af havbunden, hvor det levede af de mikroorganismer, der fandtes i havbundens sediment. Andre arter af søpindsvin levede ovenpå havbunden, hvor de bevægede sig rundt og afgnavede alge- og svampebelægninger.

Du kan også finde de kølleformede pigge fra søpindsvin af slægten Tylocidaris. Disse karakteristiske pigge bruges til at aldersinddele lagene i kalken. Slægten opstod for 150 mio. år siden og har nære slægtninge blandt nutidens søpindsvin. I Skillingbro vil du typisk kunne finde pigge fra Tylocidaris abildgaardi og Tylocidaris bruennichi.

Hajtænder

Hajer hører til bruskfiskene, og har ikke noget skelet som andre fisk. Fra hajer er det kun tænderne der kan bevares som fossiler. I bryozokalken finder man tænder fra især de to hajarter Scapanorhynchus og Lamna. Sidstnævnte er en relativt stor haj, der er beslægtet med vor tids Sildehaj.

Hajerne opstod i Devontiden for omkring 400 mio. år siden, og var meget talrige i Danien-havet.