Skovhullæbe

Blomstrer i juli
Op til 70 cm høj
Blomsterstanden op til 20 cm
Blomster hvidligt grønne
Blade buenervede, store og ovale

Skovhullæben blomstrer fra sidst i juli til hen i august. Man finder den typisk langs skovveje og i lysninger, men den er langt fra almindelig i Rold Skov. Med sin nektar lokker den hvepse til sig. Nektaren virker berusende på hvepsen, og gør den mindre irritabel overfor blomsterstøvet, som den lader sidde på sig. Støvet føres på denne måde videre til den næste skovhullæbe.

Alle arter af orkidéer er fredet og må ikke plukkes eller graves op.