Svampene i Rold Skov

Svampene i Rold Skov

Vi har op imod 5.000 forskellige svampe i Danmark, og der findes hele tiden nye arter. Så der er noget at gå i gang med for den eventyrlystne naturvandrer.

Rold Skovs varierede natur- og kulturlandskaber byder på et bredt udvalg af svampe.  Du kan naturligvis finde de eftertragtede spisesvampe som Karl Johan, Brunstokket Rørhat, Almindelig kantarel, tragtkantarel m.fl., men du kan også tage på svampetur uden kurv for at se på alle de andre, spændende arter. Der er noget for enhver smag for eksempel de flotte røde, næsten vulgære, fluesvampe. Eller hvad med de bittesmå nålebruskhatte, der er så små, at de kan gro på en enkelt grannål, men til gengæld optræder i kolossale tal.

For de fleste mennesker er svampe synonyme med efterår, og det er da rigtigt, at det er her, højsæsonen ligger i hvert fald hvad angår spisesvampe, men faktisk kan du finde svampe året rundt. Tænk på, at de ”paddehatte” du ser poppe op på skovbunden jo kun er svampenes frugtlegemer – det svarer til æblerne på et æbletræ. Langt det meste af svampen finder du nede i jorden i form af det såkaldte mycelie.

Svampene er uhyre vigtige for omsætningen af dødt materiale i skoven og er således betydningsfulde brikker i skovens økosystem.

Vi har beskrevet en række arter, du kan finde i Rold Skov, såvel spiselige,som uspiselige, giftige og dekorative. Vi komme ikke nærmere ind på svampenes spændende biologi her, men har du lyst til at læse mere om svampe, er der mange gode bøger at købe i boghandelen eller at låne på biblioteket.

  • LINKS TIL BESKRIVELSE AF UDVALGTE FUGLEARTER I ROLD SKOV

    Almindelig kantarel

    Almindelig stinksvamp

    Broget læderporesvamp

    Brun kamfluesvamp

    Galderørhat

    Gul bævresvamp

    Hundestinksvamp

    Koralbrusksvamp

    Kugleknoldet fluesvamp

    Pibet trådkølle

    Porcelænshat

    Randbæltet hovporesvamp

    Ravsvamp

    Rød fluesvamp

    Rødsprukken rørhat

    Skørhatte

    Snehvid fluesvamp

    Spanskgrøn bredblad

    Spiselig rørhat (Karl Johan)

    Stor løgbruskhat

    Sværtende skørhat

    Tragtkantarel

    Troldsvamp

    Tøndersvamp (Fyrsvamp)